Når foråret starter op og blade og blomsterknopper folder sig ud. Det er en skøn fototid på året. Herunder en syrenknop. Se, den kan altså noget.


Når de japanske kirsebærtræer blomstre, forvandles træerne til et inferno af lyserødt. De er utrolig smukke, men holder desværre ikke længe. Men vi nyder dem så længe de er her. Fotomapperne er fulde af dem.

Svampe kan også være utrolig dekorative.

Pæonerne nyder livet i drivhuset. På terrassen holder de ikke længe men knækker. Her står de og hygger sig uden at skulle bekymre sig om vind og vejr.
Fik gravet alle løg op, troede jeg. Men så dukkede der lige et par nøgenjomfruer op i græsset. Og svirrefluen var bestilt til lige at komme forbi.


Når man sidder og redigere de billeder man har taget på turen, kan man ofte se noget man ikke lige fanger med det blotte øje….her er støvfanget på blomsten blå og rød.
Eller blomsten er så lille at man ikke ser de flotte detaljer den har, før den bliver forstørret lidt op.

Kabrifolier. Så smukke. Utrolig mange variationer. De fleste velduftene i ekstrem grad. Er vild med dem.

Og nu vi er ved æblerne. Har et gammelt Ingrid Marie træ som blev fældet da der gik sygdom i det. Stubben som ventede på at blive trukket op var temmelig høj og da der ikke rigtig skete noget med at få stubben fjernet, begyndte den at skyde lystigt. Og i løbet af et par år, havde jeg igen et Ingrid Marie træ, som viste de smukkeste blomster og gav de skønneste røde æbler. Jeg håber den holder mange år endnu.

Når den gamle rebis springer ud, summer den af liv. Det er svært at fange de små hårdtarbejdende bier med kameraet. Det er som om de smutter når de får øje på en.

Brudebuketter er bare helt fantastiske. Og bryllupsbilleder, jo, hvis fotografen har styr på tingene….
Jeg blev bedt om at fotografere et bryllup for en kollega. Og det ville jeg da gerne for, hvor svært kunne det være. Det skulle vise sig at blive en udfordring af de store. Kamera og div. var pakket dagen før og så det var bare afsted næste dag.
Jeg ankommer i god tid og vil lige teste det hele. Ingen fokus. Skifter objektiv. Ingen fokus. Tænder og slukker. Trykker på alt der burde kunne hjælpe. Ingen fokus.
Brudeparret ringer og meddeler at, der er på vej. Panikken breder sig. Og kort fortalt blev det ikke de fantastiske billeder jeg havde forestillet mig jeg skulle tage. Jeg købte derefter et back up kamera. Det var en forfærdelig situation. Den vil jeg ikke stå i igen.

Et billede fra 2018. Foråret er på vej.

Syrener. Kan næsten dufte dem når jeg ser på billedet.

En mælkebøtte fra 2023.